Alle indlæg af Rytter

2023-22 BERG

Et stort rundt 0 til Berg.
Det må meget gerne forbedres kraftigt.

Heller ikke det faste kastede noget af sig.

2023-21 BASKE

Det blev heller ikke i den sidste uge, at Baske slog alle rekorder.
To på den ene Yankee giver 88,50 og tre på den anden giver 253,50.
342,- for ugen og 2.291,- i alt er kun nok til en foreløbig tredjeplads.

Svend scorer 60,- på den faste lotto.

Berg skal tage os rundt i verden i juni.

2023-20 BASKE

Baske kunne lige netop skrabe to italienske X’er sammen på og redder dermed 208,- hjem i denne uge.
Der er kun 51,- til at han har holdt pengene hjemme for måneden, men der skal fordobles i den sidste uge for at indhente Poker.

Den faste tips giver gevinst for tredie uge i træk – denne gang en flot 10’er til 308,-

2023-19 BASKE

Lidt mere behersket af Baske i denne uge.
To X’er på double-systemer giver 201,50

Det bringer ham dermed ned under 50% af førstepladsen med to uger tilbage.
Der skal allerede strammes op – på trods af sidste uges succes.

Den faste tips rammer 10 på opstillingen, og den slår ud med gevinst = 82,50 for en enkelt 10’er

2023-18 BASKE

Godkendt start af Baske.
Fuld plade på lørdagens Triple system giver 1.297,50 mens der på det italienske Double system kun var to rigtige. Til gengæld til fornuftige odds, så der kom yderligere 182,- ind på kontoen.

13 rigtige i opstillingen på den faste tips udløser:
1 x 12
2 x 11
2 x 10
Desværre var præmierne rigtig sølle i denne uge, så det er kun 12’eren, som giver penge – og det kun magre 74,-

2023-17 POKER

Kassereren spiller åbenbart bedst på udebane. Han slutter helt forrygende af under Englandsturen og scorer 3.095,- i hans sidste uge.
Han stryger dermed forbi alt og alle og bringer sig i spidsen med 3.859,- i kampen om årets titel.
Vel nærmest at sammenligne med at Eric The Eel ville kunne vinde 7 guldmedaljer i svømning til OL.

Ingen gevinster på det faste.

2023-16 POKER

Poker formåede i denne uge at ramme 2 rigtige – dog ikke på samme kupon, så en uge uden gevinster til ham.

Til gengæld giver den faste tips en enkelt 10’er til 60,-

2023-15 POKER

Da Capo fra Kassereren. To rigtige på den ene Trixie giver 241,50.

Baske scorer 60,- på den faste lottorække.

2023-14 POKER

Endnu en uge uden overskud fra Kassereren. Han har dog skrabet sig over de 500,- totalt.
Tre uger tilbage til forbedring.

Ingen gevinster på det faste.

2023-13 POKER

Kassereren åbner meget beskedent med en enkelte double til 204,50.
Han sparer sikkert op til noget stort.

Årets første 4’er på den faste lotto går til Villys række.

Lotto 100 skraber også lige en enkelte 4’er sammen.